
Skoletjenesten
Ærø Museum har flere forskellige tilbud til skoleklasser. Vi giver eksempelvis gerne en rundvisning på vores museer eller en byvandring i Ærøskøbing til fordelagtige priser.
Ring til Ærø Museum på telefon 62 52 29 50, hvis du vil have en rundvisning i Ærøskøbings gamle bydel tilpasset lige netop dit klassetrin.
På Søbygaard kan man kaste sig i lag med naturens luner ved at besøge aktivitetscentret "Kys Frøen", der giver mulighed for blandt andet bueskydning, gps-skattejagt, bålmad, forsøg med sol- og vindenergi samt meget mere. Der er udførlige vejledninger til aktiviteterne, og personalet hjælper jer gerne i gang. Kys Frøen er både for skoleklasser, mindre grupper og børnefamilier. Kontakt Søbygaard for mere information eller booking på telefon: 62 58 16 76. Ærø Museum samarbejder med Lejrskoleportalen om dagsaktiviteter for lejrskoler. Prøv f.eks. at lave våbenskjold og bliv en mester i sværdkamp. Klassen får instruktion i sværdkamp, lærer om heraldik og få skjoldene med hjem.
Læs mere her: lejrskoleportalen.dk eller kontakt os.
Ærø Museum stiller sig gerne til rådighed, hvis I derudover har nogle idéer eller ønsker. Det er blot at kontakte os, så finder vi ud af noget.